Ferraristreet.dk
 
 

Ole Damgaard-Nielsen Automobiler


Foto: Damgaard-Nielsen Automobiler - klik på billede!
Damgaard-Nielsen A/S var firmaet der i 1987 sørgede for, at de første Ferrari-biler, kunne blive leveret til danske kunder.

Bag firmaet stod Direktør og ejer Ole Damgaard-Nielsen. Firmaet blev etableret tilbage i 1969 som forhandler af BMW-biler i Birkerød. Firmaet blev hurtigt en succes og flere forretninger kom til. Senere kom også importen af Mitsubishi, som uden tvivl også blev en sikker succes.

I 1984 blev importen af Mitsubishi solgt til Bohnstedt-Petersen - og senere blev BMW aftalen også opsagt. Damgaard-Nielsen A/S ville hellige sig specialbiler i den absolutte topklasse.

Ole Damgaard-Nielsen er en forretningsmand som man bør have respekt for. Meget er opnået med imponerende forretningsevner, men også med en stor ihærdighed og stædighed.

Året var 1988 og efter at have rendt Ferrari på dørene i mange omgange - og forsøgt at overbevise dem om danskernes købelyst for det italienske mærke, lykkedes det endelig at få tildelt 6 biler til det første år.
I starten troede Ferrari slet ikke på, at den store mand fra Danmark overhovedet kunne sælge noget i det lille land. Men.. samtlige 6 biler var solgt i løbet af to måneder! Efterfølgende gik det stærkt og der blev leveret op til 25 nye Ferrari'er om året til den danske importør.

I år 2006 valgte Ole Damgaard-Nielsen i en alder af 74 år, at sælge Ferrari-importen og hellige sig sin interesse for amerikanske biler samt Rolls Royce og Bentley.

Firmaet drives i dag under Damgard-Nielsen Automobiler www.dna.dk - med import af HUMMER samt salg af klassiske biler - bl.a. Bentley, Rolls Royce og amerikanske flydere.

 
This website has no affiliation with Ferrari S.p.A, Scuderia Ferrari and/or Ferrari Idea S.A.. All Copyrights Reserved © 2009 - 2012
Lav din egen hjemmeside med mono.net